Hvem er vi

Københavns Skolehaver er en almennyttige forening oprettet i 1903. Her har københavnske børn i alderen 0-14 år mulighed for at dyrke et stykke jord med blomster og grøntsager i deres fritid, sammen med deres klasse i skoletiden, eller med deres venner i daginstitutionen.

Udeskoleundervisningen finder sted i en af foreningens skolehaver, som drives med tilskud fra Københavns Kommune. Alle skolehaverne er grønne oaser for børn, pædagoger og lærere og et vigtigt supplement i børns klimadannelse, forståelse af bæredygtighed, trivsel, samt øget tilknytning til vores fælles natur og fremtid.

Skolehaverne er frodige og vigtige oaser rige på biodiversitet. Lige inden for lågerne venter klatretræer, krydderurter, gulerødder og larvefødder, hygge og hulebygning.
Vi er omkring 20 ansatte og flere end 100 frivillige der driver haverne. Vi er ildsjæle, som brænder for at give børnene uforglemmelige oplevelser og lys i øjnene.

”Vi har ikke arvet jorden af vore forfædre, vi har lånt den af vore børn”