Københavns Skolehaver har startet et spirende samarbejde med Projekt Frirum på Bispebjerg Hospital. Projektet er ledet af Søren Magnussen, som brænder for at tilbyde mere kultur og natur til patienter på den lukkede afdeling. Fremover vil de gå til hånde i skolehaven én gang ugentligt. Vi glæder os over, at skolehavens arealer kan få en vigtig betydning for flere af Københavns borgere.
Leder af Projekt Frirum, Søren Magnussen, har tidligere modtaget SINDs Samfundspris for sit nyskabende arbejde for patienter på intensive afsnit på Psykiatrisk Center København. Projektet bringer udover havearbejde aktiviteter som musik, maleri, spil og meget mere ind til patienterne, hvilket resultaterne viser giver glæde og håb.