Det er vigtigt for os, at sikre bedst mulig kvalitet i vores formidling og at holde os opdaterede på hvad der rører sig inden for didaktik og uderumsledelse. I år er vi glade for at kunne sende vores skønne kollega Johanna Lundell på naturvejlederuddannelsen afviklet af Naturvejledning Danmark. De starter netop i år deres hold nr. 38 og har mange års erfaring med opkvalificering via kortere og længere kurser, samt selve naturvejlederuddannelsen, som ud over det didaktiske afsæt også sætter naturvejledning i relation til forskellige samfundsudfordringer, for eksempel i forhold til sundhed, trivsel, klima, biodiversitetskrise mv.