Sparring med andre aktører

Hvert forår tager alle medarbejdere i Københavns Skolehaver på en inspirationstur til andre aktører i Danmark. Det er opløftende at erfare, at vi er mange der arbejder med skolehaver og udeformidling inden for bæredygtighed og klimadannelse. I år var vi på besøg på Lerbjerggård under foreningen Andelsgårde, som bar en masse viden med sig. Vi blev vist rundt af Christopher, som også er forvalter af Lerbjerggård. Derefter tog vi til Hundested Skole. Lærer Jim Karlstrøm Jensen viste os rundt. Han arbejder på skolen og står for netværk, udeskoleundervisning og fondssøgning. Hundested Skole har et større areal tilknyttet, hvor der de senere år er etableret skolehave, bålhytte og drivhus. Alt i alt en meget inspirerende dag, hvor sparring var i højsædet.