Tilbud om leg og aktiviteter for 0-9 årige i vores tilbud De Glade Rødder
Saml en gruppe på minimum 10 børn i alderen 0-9 år i følgeskab med en voksen og deltag i gratis pædagogiske forløb og aktiviteter året rundt.
Hvor? På to hektar naturgrund i Københavns Skolehaver ved Grøndalsvænge Allé tæt på Grøndal Station.
Hvad kan man opleve? Året rundt vil der blive afviklet pædagogiske aktiviteter – alle med faglige ’rødder’ i begrebet sundhed, science og natur. Vi har høns, bålplads, krydderurter, gulerødder og larvefødder, hygge og hulebygning, æbler og eventyr. Vi skal lave mad, forme kastanjedyr og finde ud af, hvorfor skyerne bevæger sig. Vi skal gro grøntsager, lære om biernes arbejdsdag og øge vores forståelse for naturens magi. Måske kigge på insekter i mikroskoper? Gruppen har også mulighed for i fællesskab at dyrke og passe en have.
Følg os på @degladeroedder på Facebook.
Du kan se en lille 2 min. film om projekter her.
Projektet er støttet af Nordeafonden, Friluftsrådet og Københavns Kommune.